søndag den 31. august 2008

Ghettoen i vore hjerter

I torsdags så min søster og jeg Jacob Holdts lysbilledshow "Amerikanske billeder", som han viste i forbindelse med sin fotoudstilling "Ghettoen i vore hjerter" i Globus1 i Gellerup, Århus V. Det hele var arrangeret af Global City.





Jacob Holdt blev i 70'erne smidt ud af gymnasiet i Esbjerg, og blev derefter vagabond i USA, hvor han i mange år turede rundt på landevejene og overnattede hos sorte i de fattigste ghettoer, hos rige efterkommere af slavejere i syden og hos Ku Klux Klan-medlemmer. Alle kalder han sine venner. Undervejs tog han fantastiske (og barske) billeder og fik en helt unik indsigt i det amerikanske samfund og især undertrykkelsen af de sorte i landet. Siden har han turneret både i USA og Danmark med sit lysbilledshow, og har også udgivet bogen "Amerikanske billeder" (som desværre pt er udsolgt fra forlaget).





Jacob Holdts lysbilledshow var øjenåbnende. Han mødte mange forskellige mennesker i den amerikanske skyggeside, blandt andet massemordere. Selv siger han alligevel, at han aldrig har mødt et ondt menneske. Til gengæld mødte han mange, der var vokset op under urimelige kår, var blevet misbrugte eller undertrykte, og som derfor ikke kunne finde ud af andet end at leve som kriminelle og undertrykkere.




Hans oplevelse var, at de hvide og rige amerikanere ekskluderede de sorte ved fortrænge dem til ghettoer og fortælle dem i ord og handlinger (eller manglende handlinger), at de ikke er gode nok til deres samfund. De sortes indvendiggjorte vrede og smerte kan kun komme til udtryk i apati eller kriminalitet, hvilket kun får de hvide til at foragte de sorte endnu mere, - en ond cirkel er skabt.



Det samme er - i endnu højere grad, ifølge Holdt, - tilfældet i Danmark, hvor vi presser indvandrene ud i ghettoer. "Vi" er vel og mærke os alle, og ikke kun den danske højrefløj. For at undgå ghettorisering og dæmme op for "ghettoen i vores hjerter", er vi nødt til at åbne os op og lære hinanden at kende. Jacob Holdt gjorde det på fantastisk vis ved at åbne sit hjerte for meget forskellige menesker i USA (som alle, rige som fattige, sorte som hvide også åbnede op for ham).



Vi kan også gøre en LILLE forskel ved at åbne vores hjerter for folk, der er anderledes end os selv, i vores hverdag! Her er et par bud på, hvordan det kan gøres:






Mere om Jacob Holdt:






Relaterede posts:

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for din fortælling om din oplevelse af Jacob Holdts lysbilledshow. Det vil jeg tage op og se! (bor ikke så langt derfra)
Jeg har et bud på, hvordan man kan gøre en forskel: Bliv frivillig hos cyberhus (www.cyberhus.dk), som er et klubhus for udsatte børn og unge. Man kan lave forskellige ting som frivillig som f.eks at være chatrådgiver. Jeg er selv biblioteksvejleder hos cyberhus.
Man kan også samle ind for Red barnet på søndag (http://www.redbarnet.dk/)

Rikke sagde ...

Hej Sannie. Gode idéer, tusind tak for dem! Og ja, du må bestemt se lysbilledshowet, det er en stor oplevelse! :) Rikke