50 USD til Fatuma

Efter mit sidste indlæg er det blevet tid til at sætte handling bag ordene - så nu er jeg netop sprunget ud som "lånehaj". Jeg har været forbi kiva og lånt 50 USD til "Fatuma's Hakuna matata Group".



Fatuma er fra Tanzania, er 30 år og har 3 børn med sin mand. Hun er begyndt at arbejde som skrædder i år, og ønsker at låne penge til at købe mere stof og materiale for. Og det skal hun selvfølgelig have.

Hvis jeg lige skal komme med en kort anmeldelse af kiva så synes jeg siden var meget nem at bruge. Hvis du vil låne penge ud, skal du først oprette en profil. Lige ud ad landevejen og tager højst 2 minutter. Nu kan du browse mellem låntagerne ved at sortere efter køn, region, forretningstype og popularitet. Når du har fundet det projekt du ønsker at støtte, klikker du bare på "lend" og kan så vælge mellem nogle fastsatte beløb startende fra 25 USD. Derefter skal du udfylde betalingsoplysniner, og vupti - så er pengene hos Fatuma eller en anden derude.

Nu kan jeg så gå og vente på de periodiske opdateringer jeg vil få pr mail om hvordan det går Fatuma, og pengene, ja de betales tilbage månedsvis over et år. NB: I modsætning til myc4 er disse lån rentefri, og den tanke kan jeg godt lide.

Start din egen velgørenhed med et klik

Har du ligesom jeg tænkt på, at det kunne være sjovt at starte en velgørende organisation? Eller måske investere direkte i nogle projekter i Afrika? Det kan du nu, og det kræver faktisk ikke meget mere end et par klik med musen. Ja, det lyder utroligt, men prøv at høre, hvad du kan med betterplace og myc4:


Gør verden til et ”betterplace”
betterplace er et brugerdrevet velgørenheds-site, der har eksisteret siden november 2007. Her kan du støtte præcis det udviklingsprojekt, som du har lyst til. Og du kan endda starte dit eget udviklingsprojekt! Måske har du mødt en fattig familie på en rejse eller kender en organisation, der kunne bruge hjælp. Hvis du har lyst til at støtte dem, går du bare ind på sitet og opretter et projekt for dem. Det skulle kun tage et øjeblik, og så leder du dit eget velgørenhedsprojekt!


Noget af det smarte ved betterplace er, at donoren – dvs dig eller mig – kan kommunikere med de involverede + se billeder fra det pågældende projekt (pludselig er mit sponsorbarn i Mali og de støvede breve med eksotiske frimærker, som jeg modtager med måneders forsinkelse, "so last season"...?).

Sitet har allerede gjort verden til et ”betterplace” for de 200 projekter, der er blevet registret siden sitet blev lanceret. Med 2000 brugere og 10.000 besøgende om måneden har sitet nu skaffet 250.000 kr til projekterne. Og alle penge går direkte til projekterne – administrative omkostninger dækkes ved salg af CSR-produkter.

Men er der ikke risiko for bedrageri, tænker du måske? Den dansk medstifter, Line Hadsbjerg, siger til Udvikling, at det i princippet sagtens kan ske. Men, siger hun, et projekt skal være pålideligt og populært, før nogen vil støtte det. Og derudover holder folkene bag sitet også øje med, om der skulle blive lagt mistænkelige projekter på sitet.

Bliv udviklingsinvestor
Danske myc4 er endnu et innovativt udviklings-site inspireret af de nye online tendenser. Mens betterplace er velgørenhed, er myc4 dog en forretningsmulighed.

På myc4 kan du læse om de forskellige investeringsmuligheder i Afrika, som folkene bag har udvalgt, og så investere i den mulighed, du synes bedst om. Når du har fundet en mulighed, du ønsker at investere i, skal du byde i en online auktion. Her er konceptet, at jo flere, der er interesseret i en investeringsmulighed, jo mere favorable vilkår får den afrikanske iværksætter. Når du har investeret, kan du, ligesom på betterplace, kommunikere og coache den iværksætter, du nu har valgt at støtte.

Myc4 har i skrivende stund 3.940 investorer fra 57 forskellige lande, som tilsammen har støttet 1.259 muligheder i Afrika siden sitet startede i 2006.

MEN – er jeg den bedste velgørenhedsleder eller investor?
Godt nok ville jeg synes, det var fedt at lede min egen lille velgørenhed, eller at investere i et projekt i Afrika. Men betyder det, at jeg vil være god til det? Tja, jeg har ikke haft matematik siden 9.klasse og er hverken coach eller business-kyndig. Og nogle vil helt sikkert også mene, at udviklingsarbejde skal overlades til eksperterne i organisationer, der har fine strategier til både kort og lang sigt og –trods alt – en smule mere erfaring med udvikling en lille mig. Andre ville sige, at vi alle er eksperter og alle kan være med til at gøre verden til et ”betterplace”.

Jeg hælder klart til det sidste (ellers ville jeg ikke skrive på en blog, der netop handler om den LILLE forskel, almindelige mennesker kan gøre I hverdagen!) Så så snart tiden er til det, vil jeg springe ud i det og forsøge mig med de to sites. Og imellemtiden vil jeg meget gerne høre jeres erfaringer...?

Kilder:

• Udvikling Maj 2008 - "lav dit eget u-landsprojekt i cyberspace" af Anette Ketler


• http://www.betterplace.org/


• http://www.mc4.com/

Links:

• Information: "Verden reddes ikke af ånd eller politik - men af kapitalisme" af Lassse Lavrsen
• Social entrepreneurship på wikipedia
• Social capitalism på wikipedia
• Tania Ellis -guru indenfor social innovation
• Kiva - amerikansk mikrolåns-site ala myc4, et besøg værd!

Verdensborger eller ny-århusianer med anden etnisk baggrund (sønderjysk)?

I denne uge har jeg været en smule lommefilosofisk i forhold til, hvad det vil sige at være fremmed.

Det startede i mandags, hvor jeg som tidligere nævnt var til seminar i København om brug af digital video i udviklingsarbejde. Da jeg med søvn i øjnene stod af s-toget ved Nørreport lidt over 8, fandt jeg det krak-kort frem, som jeg havde været så snusfornuftig at printe ud på forhånd. Og så gik den vilde jagt, for krak-kort eller ej, så gik jeg forkert og måtte spørge nogle morgentravle københavnere om vej. Da jeg endelig troede, jeg var på rette spor, blev jeg på vej ind af en port til et stort kompleks, som jeg antog var den afdeling af Københavns Universitet, som jeg ledte efter, stoppet af en fyr i fuld uniform, der spurgte, om jeg havde id (det kunne jeg trods min morgen-dvaskhed godt regne ud ikke var nødvendigt på KU). En lang historie kort - jeg var endt hos livgarden (eller noget i den dur) - og følte mig efterhånden vildfaren på et højere plan.

Da det endelig lykkedes mig at finde krydset på kortet, og seminaret gik i gang, blev vi stillet den opgave at lave en kort film om det at være fremmed. Min gruppe tog udgangspunkt i min lille sviptur forbi livgarden udfra en diskussion om, at man sagtens kan føle sig fremmed i eget land, ligesom man også kan føle sig hjemme i et andet - at det i høj grad er et spørgsmål om "state of mind" (og hvor imødekommende de folk man møder er).

Diskussionen om, hvad danskhed og det at være dansker vil sige, er efter min mening så slidt og plat, at jeg ikke orker at bruge kræfter på den. Jeg selv er ny-århusianer med sønderjysk baggrund, hvilket ikke er spor interessant. For jeg har en masse tilfældes med mine med-århusianere, ligesom jeg også som sønderjyde ved, at der ikke er den store forskel på mennesker nord og syd for Padborg, på trods af, at vi bor under forskellige flag.

DERFOR synes jeg, at CampX og Mellemfolkeligt Samvirkes initiativ til et verdensborgerflag, og dermed et skift af fokus fra hvad der skiller os til hvad vi har til fælles, er fedt, spændende og vigtigt. Verdensborgerflaget er lavet i et samarbejde mellem unge fra hele verden og kunstneren Sigrun Gudbrandsdottir, og ser sådan ud:



Flot!

Ikke mere lommefilosofi denne sene fredag - men læs mere på CampX bloggen, hvor du også kan hente dit eget verdensborgerflag. (Og når du nu er i gang, hvorfor så ikke også joine facebook-gruppen WORLDCITIZEN - CIUDADANO DEL MUNDO - VERDENSBORGER...?)

Lindy knokler for Kenyas kvinder

Der er ildsjæle, og så er der ILDSJÆLE. I mandags mødte jeg i forbindelse med et seminar om brug af digital video i udviklingsarbejde ved Danish Development Research Network en vaskeægte ildsjæl af den benhårde, målrettede og ikke mindst godhjertede slags, nemlig Lindy Wafula.

Lindy mistede begge sine forældre til aids som 14-årig. Mens mange andre i den situation ville miste håbet til fremtiden, besluttede Lindy, at hun ville vende sin smerte til noget konstruktivt. Fast forward til i dag, hvor hun har grundlagt og leder Project Africa, der kører flere projekter for kvinder i Kenya. Ikke nok med, hun havde ønsket, hun havde også viljen og styrken til at få en stærk og vigtig organisation op at stå. Sådan!


Lindy fortalte mig, da vi efter kurset fulgtes til hovedbanegården, hvordan mange kenyanske kvinder får en hård start på livet pga. fattigdom, teenage-graviditeter, kønsdiskriminering og hiv/ aids. Lindy og Project Africa forsøger at forbedre kvindernes vilkår ved blandt andet at lære dem håndværk og håndarbejde, ved at give dem positive rollemodeller og ved at oplyse kenyanerne om kvinders vilkår.


Lindy bor i dag i Sverige med sin svenske mand og deres søn, og herfra knokler hun med fundraising, arrangerer undervisning i swahili og sender frivillige til Kenya. Derudover besøger hun projekterne i Kenya flere gange om året.

At møde en kvinde som Lindy og høre hende fortælle varmt om de kvinder, hun kæmper for, var enormt inspirerende. Hendes engagement og drive holder uden tvivl til det lange, seje træk.


Har du lyst til at støtte Lindy i hendes arbejde, er der flere muligheder. Du kan for eksempel besøge et af organisationens projekter i Kenya som volontør, donere gamle symaskiner eller andre redskaber til kvinderne, købe kunsthåndværk, de har lavet, og lave frivilligt arbejde hjemmefra (fx fundraising eller hjælp til opdatering af hjemmesiden). Læs meget mere på Project Africa’s hjemmeside og kontakt evt. Lindy på info@projectforafrica.org


NB: Læs også mit indlæg om Jan Gintbergs oplevelser i Kenya forud for Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling 18. maj, der netop var til fordel for freds- og forsoningsarbejde i Kenya.

Billederne er Lindy Wafulas egne.

"Go fair trade!"

Max Havelaar har tippet mig om denne gakkede reklame for fair trade:

Et par glimt fra MS landsindsamlingen i Århus

Indsamlingen hentede 2 millioner hjem til freds- og forsoningsarbejdet i Kenya. Billederne stammer fra Linda Handrup, MS Århus' nye, seje studentermedhjælper. Flere billeder fra indsamlingsdagen i hele landet her.

Din kommentar støtter Myanmar

Skynd dig at lægge en kommentar på dette blogindlæg hos DigTrends . Så giver du 10$ til Myanmar.

Tippet fik jeg ved at læse Beth's blog.

Besøg af en langhåret skeptiker

Komikeren Jan Gintberg slog et smut forbi Århus i går for at fortælle om sine indtryk fra et netop overstået besøg hos Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya og MS' samarbejdspartnere dernede, PeaceNet. Som ambassadør for MS' indsamling søndag d. 18. maj, som netop går til freds- og forsoningsarbejde i Kenya, havde han fået muligheden for at opleve PeaceNets arbejde ved selvsyn. Og som en af indsamlingslederne i Århus var jeg på pletten for at høre om hans indtryk.

PeaceNet er et Kenyansk netværk, der arbejder for fred og forsoning med en meget ligefrem tilgang. Netværket samler dialogvillige fra de forskellige stammer og diskuterer med udgangspunkt i for eksempel "uretfærdig fodbold", teater/ rollespil og maleri deltagernes følelser i forhold til konflikten og ikke mindst muligheder for forsoning.

Gintberg oplevede under sit korte ophold et skift fra oplevelsen af et enormt splittet land og en fornemmelse af, at der ikke var nogen vej til forsoning, til efter at have oplevet PeaceNets arbejde at have en stærk følelse af, at netværkets arbejde virkelig rykkede -og at kenyanerne faktisk ønskede forsoning og at være et samlet folk.

Det spændende ved at høre Gintberg fortælle var, at han som udgangspunkt efter eget udsagn var enormt skeptisk overfor PeaceNets "langhårede" metoder - fx "mal Kenya som du oplever det" osv. Og skeptikere som Gintberg er jo en vigtig del af målgruppen, når vi samler ind.

Oplægget mundede ud i en diskussion af, hvordan man sælger et så temmeligt "langhåret" projekt i en tid, hvor alles øjne hviler på katastroferne i Myanmar og Kina. For at støtte anskaffelse af telte, mad osv til trængende i Myanmar er alt andet lige mere akut og til at tage at føle på end rollespil, teater og "samtaleterapi" i Kenya. Så hvordan overbeviser vi danskerne om at støtte vores sag på søndag?

Et par gode bud lød sådan:

• Det er vigtigt at bakke op om freds- og forsoningsarbejdet, så konflikterne ikke opstår igen, og vi i sidste instans ser et nyt Rwanda



• Kenya er blandt de relativt stærke og velfungerende lande i Afrika og er på mange måder et foregangsland for de afrikanske naboer. Går det godt for Kenya, smitter det forhåbentligt af på andre afrikanske lande



• Skræmmebilledet: Får vi ikke fred og forsoning, står de pludseligt og banker på ved den danske grænse



• Nødhjælp er selvsagt vigtigt -men det er lige så vigtigt at støtte lande i at klare sig på sigt, så de ikke har akut brug for vores hjælp inden længe igen



• Kenya bliver med PeaceNets arbejde uddannet i noget så basalt og essentielt som demokrati og der opbygges et stærkt netværk og folkelig forankring bottom-up

Det bliver spændende at se, om det lykkes os at få disse budskaber igennem på søndag!

Læs mere:

• MS' side om indsamlingen - her kan du også tilmelde dig som indsamler og læse Gintbergs Kenya-blog
• Århus Stiftstidende om Gintberg/ indsamling/ Kenya
• Politiken: Kenya på vej mod forsoning (se også links til andre artikler om konflikten)
• Kenya på Wikipedia

Se mere:

• Jan Gintberg-klip fra Kenya på You Tube
• MS' 3 kortfilm om situationen i Kenya og PeaceNets arbejde

Bonus-info:

Indsamlingen i Århus er mere end bare en indsamling - et større program er planlagt. Lørdag fra kl 11 vil Strøget og Store Torv i Århus blive invaderet af MS-frivillige, der markerer indsamlingen. Søndag efter indsamlingen (som er fra 11-14), er der fælles kaffe/ kage og afrikansk live-musik med seks personers band i studenterhuset fra kl 14-17. Fra kl 19 er der hygge for indsamlere og indsamlingsledere på Café Smagløs, hvor der blandt andet kåres årets indsamler.

Der er ingen som moar...

... og derfor skal hun selvfølgelig have en lille ting på mors dag, som er nu på søndag d. 11. maj. Men hvad skal hun mon ha'? Hvis du vil benytte lejligheden til at gøre en LILLE forskel, er jeg stødt på et par gaveidéer, der ikke kun gør din mor glad...

Folkekirkens Nødhjælps budskab til mors dag er ganske poetisk "sig det med geder" (!) mens CARE blandt andet foreslår et æsel som den ideelle gave. Du skal selvfølgelig ikke troppe op hos mor med hverken en ged eller et æsel, men købe dyrene online til folk, der har brug for dem i den 3. verden. Din mor får til gengæld et kort, hvor der står tak for den gave, der er givet i hendes navn.

Det mest iøjenfaldende initiativ, efter min mening, kommer fra Maternity Worldwide, som meget passende foreslår, at du kan "redde en mors liv" på mors dag. På deres hjemmeside skriver de:

Red en mors liv på Mors Dag

Søndag den 11. maj er det Mors Dag. Mors dag handler
om at hylde moderskabet. Men det at blive mor er ikke altid en glædelig
begivenhed. I Etiopien er dødsårsagen for hver 7. kvinde relateret til fødsel.
Men disse liv kan reddes! Maternity Worldwide opfordrer dig derfor til i år at
fejre Mors Dag ved at give dig selv eller en mor du kender den ultimative gave -
nemlig ved at give et bidrag på 200 kr. og dermed være med til at redde en mors
liv på Mors Dag!

Du vil så få tilsendt et Mors Dag-kort pr. mail inden for 1
minut, som du kan give i Mors-Dag-gave til din mor eller en anden mor, der
fortjener det!

Min egen mutti fik sådan et kort sidste år, så måske er det tid til at sige det med geder i år...?

Med risiko for seriøst tøjskred

ENDELIG fik jeg taget mig sammen til en meget tiltrængt udmugning af mit skab. Jeg er ikke den store shopper, og går ikke specielt meget op i tøj, men mit skab var alligevel begyndt at ligne et "alt-skal-væk-bord" i en billig tøjbutik, og der var risiko for seriøst tøjskred, når jeg åbnede lågerne. Derfor tænkte jeg, at det måske var ved at være tid til at komme af med alt det, jeg ikke længere bruger.

Bunken af overflødigt tøj voksede hurtigt, mens jeg dels mugede ud med hård hånd og dels funderede over, hvad der skulle ske med tøjbunken. For der er mange muligheder for at komme af med tøj og sko og samtidig glæde andre. Jeg kom frem til, at jeg kunne

• give tøjet til en i min omgangskreds
• smide det i en genbrugs-container
• aflevere det hos Shoppit
• sælge det på et marked
• sælge over nettet, fx den blå avis og Trendsales.

Jeg valgte den hurtigste løsning: Min bunke røg direkte i nærmeste genbrugscontainer. Der var alligevel ikke nogle særlige fund eller mærkevarer i bunken. Havde der været der, havde jeg måske forsøgt at sælge det på nettet. Her er der nemlig mulighed for at få lidt penge for brugt tøj, men til gengæld skal man også orke en del mails frem og tilbage med potentielle kunder, før handlen går i hus ("Hvor lang er blusen om brystet?", "Skal tøjet håndvaskes?", "Betaler du forsendelse?"...). Og på steder som trendsales støtter du ikke en god sag (selvom ens egen pengepung måske kan betragtes som det...?). Men bare det, at tøj bliver genbrugt, skåner miljøet. Som Rex Weyler, journalist, forfatter og Greenpeacer, skriver i hans fænomenale indlæg Greening the Titanic:

When we buy an electric roadster or hybrid SUV, half the energy consumed by this
vehicle over its lifetime has already been used in its mining, manufacture, and
shipping around the world. When we buy avocados from the tropics and shoes from
cheap labour pools, we’re heating up the planet and dispersing resources, no
matter how ‘green’ the product. To approach social and ecological harmony, the
wealthy nations must consume less, not more, but this is not a message any
politician or ad-selling media giant wants to deliver.

Et par genbrugs-links:

• Find nærmeste Røde Kors genbrugs-container
• Find nærmeste Røde Kors butik
• Genbrug er sagen
• Skader genbrug lokal tøjproduktion? Læs artikel fra Information
• Spørgsmål og svar om genbrug (Folkekirkens Nødhjælp)
• Shoppit støtter velgørenhed med uafhentede varer
  

Har du en god genbrugsidé så post den som kommentar!