"Don't blush, sponsor a flush", lyder det kækt fra World Toilet Organization, der i dag sætter fokus på sanitære forhold i ulandene, hvor 40% mangler adgang til ordentlige toiletforhold.
Herhjemme græmmes vi for tiden over den danske folkeskoles toiletforhold, der vel også rent ud sagt er til at lukke op og s**** i, men det er trods alt intet sammenlignet med u-lands-forhold. Hvert 20. sekund dør et barn ifølge WTO (som altså ikke står for World Trade Organization i dette tilfælde) grundet dårlige sanitære forhold. Vand forurenes af menneskelige efterladenskaber. Sygdomme spredes. Altsammen uendeligt langt fra vores træk-og-slip, stort skyl/ lille skyl og air fresheners.
Så gør en lille forskel:
- Hjælp World Toilet Organization ved at donere enten din tid, dine færdigheder, konkrete ting eller ideer
- Støt "School Sanitation and Hygiene Program" i Indien på betterplace
- Giv et toilet!
Læs mere:
- Læs om toiletforholdene i Pumwani, et slumkvarter i Nairobi, som Mellemfolkeligt Samvirke samlede ind til i 2006 (med mig som ivrig og nyudklækket indsamlingsleder i Århus)
- Udforsk WTO's hjemmeside, der er fuld af ressourcer, støttemuligheder og information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar